Med elektronisk adgangskontrol åbnes de enkelte låse med et smart chipkort eller en lille fiks elektronisk brik i stedet for en nøgle. Hvert kort kan kodes forskelligt, så det giver lige præcis adgang til de rigtige låse og døre. Du ser ofte denne løsning i virksomheder, hvor medarbejdere har deres gang dagligt, og det derfor er nemt at styre og kontrollere, hvem der kan komme og gå i virksomheden.
Du kan samtidig nemt fjerne en udleveret brik, da alt laves hurtigt over din computer, og du ordner det selv uden brug af låsesmed. Får du en ny medarbejder, fikser personalekontoret eller receptionen ofte en ny brik til din nye ansatte i løbet af kort tid, og voila, medarbejderen kan nu møde på arbejde og komme ind via sin brik og en tilknyttet kode, også hvis det er udenfor de normale åbningstider, hvor der normalt er lukket og låst alle vegne.
Kortene og låsene kodes med den medfølgende kort- eller chiplæser, som let kobles til din almindelige computer. Du laver som sagt dine nye kort selv, som giver folk adgang til dit hjem eller din virksomhed. Du omprogrammerer også selv dine kort, hvis et kort bliver væk, eller en person ikke længere skal have adgang.
Dette giver dig et godt overblik og fuld tryghed, og du sparer mange penge på lang sigt.